Byt, køb og stjæl dig til nye planter

Der er et ordsprog der siger at de bedste planter er dem man har stjålet. Med det menes der ikke at man har gået ind i andres haver og gravet deres planter op og ødelagt deres have, men blot at man har taget en lille stikling fra en smuk plante uden at have fået lov. Det ødelægger på ingen måde den oprindelige plante. Udover at tage stiklinger fra planter man ikke har fået lov til er der mange andre muligheder. 

Du kan tage i byggecentre og plantemarkeder og købe dig til nye planter. Det kan hurtigt blive en dyr fornøjelse. Derfor finder haveelskere også mange andre måder de kan få nye planter. Det gælder både planter til indendørs og til haven. Du kan læse mere her https://nytomhuse.dk/indret-med-planter-det-er-ren-terapi-for-sjaelen/.

Hvor kan du finde nye planter?

Der er flere steder hvor du kan finde nye planter uden at stjæle dem eller bruge en mindre formue. Facebook er en guldgrube hvor der er flere grupper, hvor du kan bytte dig til nye planter eller hvis du er villig til at betale portoen så sender ligesindet stiklinger eller frø til dig. Samtidig kan du lære alt om dine planter.

Der bliver også arrangeret arrangementer, hvor du kan komme og købe eller bytte dig til nye planter. Der er også frøbreve der bliver sendt rundt. Det er som juleaften at modtage sådan et brev. Det fungere på den måde at du tager de frø du har brug for og har du overskud af frø, smider du dem i frøbrevet, inden du sender det videre til den næste på listen. Det er en billig og effektiv måde at få nye planter på. Man skal dog have rygrad for det er svært at begrænse sig, når man sidder med brevet og skal vælge de nye planter. Det går sjældent som man har planlagt inden brevet kommer.